 |
|
Original titel:
Orphans
Produceret i:
England 1997
Længde:
101 min.
Set:
i biografen 28-12-1999
Anmeldelse læst:
3511 gange
|
|
 |
|
|
 |
|
|
 |
Orphans er en blanding af kras realisme a la Ken Loach og sort komedie. At filmen har mindelser om Ken Loachs film, er ikke så underligt, da instruktøren og manuskriptforfatteren Peter Mullan er kendt fra sin hovedrolle i "My Name is Joe".
Orphans handler om fire søskendes sorgarbejde - eller mangel på samme - aftenen og natten før deres mors begravelse. Den ældste søn Thomas synger grædende en patetisk sang til minde om sin mor på den lokale pub. Da nogle gæster kommer til at grine, går den næstældste søn Michael til angreb på de formastelige, men det eneste, han får ud af det, er et knivstik i maven. Han beslutter sig for at lade være med at søge læge, for måske kan han snyde sig til en arbejdsskadeerstatning.
Den yngste søn John bliver så rasende på vegne af sine brødre, at han bruger hele natten på at skaffe et våben, så han kan skyde knivstikkeren. Han kommer i dårligt selskab med sin fætter Tanga, der om nogen har fis i kasketten. I mellemtiden er Thomas og den handicappede søster Sheila søgt over i kirken, men da Sheila vil hjem, nægter Thomas at følge hende, så hun begiver sig selv ud i den mørke nat. Begravelsen næste dag bliver temmelig uortodoks. Moderens død har splittet familien, men familiefølelsen bringer dem dog sammen igen til slut.
Orphans har et sørgeligt tema, nemlig død og sorg. Det burde vel egentlig behandles taktfuldt og seriøst, men filmen foretager nogle drastiske skift mellem et neddæmpet toneleje og så en overdådig tragikomisk humor. Det er en svær balanceagt, men Peter Mullan klarer skærerne til ug med kryds og slange.
Instrueret af:
Manuskript af:
Peter Mullan.
Medvirkende:
|
|
|
|
De 20 populæreste anmeldelser:
|
|
|
|
|
De 5 nyeste kommentarer til anmeldte film:
|
|
|
|
