|
Original titel: Vägen ut
Også kendt som: Breaking Out
Produceret i: Sverige 1999
Længde: 108 min.
Set: i biografen 30-01-2000
Anmeldelse læst: 2306 gange
|
|
|
|
|
|
|
|
Det store gennembrud er en svensk version af temaet i den engelske "Det' bare mænd" ("The Full Monty"). I begge film smider en gruppe mænd hæmningerne for at forsøge sig på de skrå brædder. Det endelige resultat er mere end bare en vellykket forestilling / et vellykket show. Det omfatter også en voksende selvrespekt og en større livsglæde.
Reine er en talentfuld skuespiller, der er stjerne på et morskabsteater, men i et øjebliks vrede og frustration siger han op. Skuespillerjobbene hænger dog ikke på træerne, så han må tage sig til takke med et vikariat som fritidsleder i fængslet Kumla. Reine får den idé at sætte et teaterstykke op med de indsatte, men idéen modtager ikke megen støtte, hverken fra ledelsens eller de indsattes side. Alligevel lykkes det for Reine at samle en teatertrup på fem meget forskellige individer. De har kun det til fælles, at de er forbrydere af værste skuffe. Deres motiver for at deltage i Reines aktiveringsprojekt er heller ikke ens. Enkelte er oprigtigt interesserede i teatrets verden, mens andre øjner en mulighed for at komme ud i friheden før tid.
Det store gennembrud er desværre blevet en ufrivillig ironisk kommentar til den virkelige hændelse, hvor to fanger, der var med i et Lar Norén skuespil, flygtede og dræbte to politibetjente. Hvis man kan distrahere fra parallellen, har Det store gennembrud mange kvaliteter: en varm og humanistisk grundtone, realistiske og provokerende problemstillinger og en passende blanding af humor og alvor. I enkelte scener bliver feel good effekten dog for bastant, som da fangerne danser rundt i en eng i, hvad der føles som en evighed.
Instrueret af:
Manuskript af:
Malin Lind Lagerlöf.
Medvirkende:
|
|
|
De 20 populæreste anmeldelser:
|
|
|
|
De 5 nyeste kommentarer til anmeldte film:
|
|
|
|