|
Original titel: The Insider
Produceret i: USA 1999
Længde: 158 min.
Set: i biografen 24-03-2000
Anmeldelse læst: 13836 gange
|
|
|
|
|
|
|
|
The Insider er et lidt for langt, men både effektivt og rystende drama, hvis historie lægger sig helt tæt op ad autentiske begivenheder fra tobaksindustriens beskidte verden. Det er dog ikke dokumentarisme, vi har med at gøre, for Michael Manns storladne, intense stil har ikke mange lighedspunkter med dokumentarfilmens tilbageholdende, registrerende kamera.
Jeffrey Wigand er en højtplaceret forsker i et et stort tobaksfirma, men han får en fyreseddel, da han protesterer mod firmaets tiltagende urene tricks, der skal gøre rygerne totalt afhængige. Firmaets behandling af Wigand er faktisk så dårlig, at han får stor lyst til at lække sin sprængfarlige viden ud til pressen, men en kontrakt, som hans tidligere arbejdsgiver pressede ham til at underskrive, har bundet ham på hånd og fod.
Ved et tilfælde kommer den ukuelige og ubestikkelige journalist Lowell Bergman fra den populære nyhedsudsendelse "60 Minutes" på sporet af historien og overtaler en tøvende Wigand til at medvirke i det landsdækkende program.
Filmen afdækker overbevisende sandhedens og moralens trange kår i en verden styret af den rå kapitalmagt, for knap har Wigand besluttet sig for at delagtiggøre den amerikanske befolkning i, hvad den retteligt burde vide, før problemerne tårner sig op. Pengenes magt er så stor, at tobakskompagniet kan tvinge tv-selskabet til at holde interviewet med Wigang tilbage, og samtidig bliver Wigang og hans familie truet og chikaneret på det groveste af hans nye fjender. Ytringsfriheden vinder dog til sidst, men sandhedens pris er næsten også ubærlig høj for Wigand.
Instrueret af:
Manuskript af:
Eric Roth og Michael Mann efter en artikel "The Man Who Know Too Much" af Marie Brenner.
Medvirkende:
|
|
|
De 20 nyeste anmeldelser:
|
|
|
|
De 5 nyeste kommentarer til anmeldte film:
|
|
|
|