|
Original titel: Blast from the Past
Produceret i: USA 1998
Længde: 108 min.
Set: på DVD 24-06-2000
Anmeldelse læst: 15006 gange
|
|
|
|
|
|
|
|
Blast from the Past er en sød romantisk komedie om Adam, der bliver født i et beskyttelsesrum og lever hele sin barndom og ungdom under jorden, indtil han som 35-årig for første gang kommer op til jordoverfladen. Det kan kun resulterer i et kultursammenstød i dimensioner.
Adams far Calvin er en halvgal, kommunistforskrækket videnskabsmand, der i 1962 lukker sig selv og sin højgravide kone Helen inde i en avanceret beskyttelseskælder, han har konstrueret, fordi han tror, at russerne har kastet atombomben. Således er Adam og hans forældre isoleret fra omverdenen i en halv menneskealder, så Adam vokser op i en i bogstaveligste forstand beskyttet verden med 50'ernes værdigrundlag.
Da forseglingen af beskyttelsesrummet brydes, forlader Adam det trygge liv for at skaffe nye forsyninger, medicin til sin far, der ligger syg, og ikke mindst en sød pige, som han kan gifte sig med. Resten af filmen spiller på kontrasten mellem den moderne verden og Adams naive forestillinger.
Adam møder faktisk en sød pige, Eve, men nogen uskyldighed er hun ikke. Nok hjælper hun Adam, men for en pæn skilling, og hun kunne aldrig forelske sig i den kiksede, akavede fyr - tror hun da, for naturligvis hører Adam og Eve sammen.
Blast from the Past byder på mange morsomme scener, men den er desværre ikke så stramt opbygget som man kunne ønske sig. For mange scener virker overflødige og overdrevent pjattede.
Instrueret af:
Manuskript af:
Bill Kelly og Hugh Wilson.
Medvirkende:
|
|
|
De 5 nyeste kommentarer til anmeldte film:
|
|
|
|