|
Original titel: Anaconda
Produceret i: USA, Brasilien 1997
Længde: 89 min.
Set: på TV 14-07-2000
Anmeldelse læst: 13541 gange
|
|
|
|
|
|
|
|
Filmdokumentaristen Terri Flores og hendes filmhold tager på en ekspedition på Amazonfloden sammen med antropologen Steven Cale i håbet om at finde en indianerstamme, der lever dybt inde i regnskoven i Brasilien.
På floden tager de den strandede jæger Paul Sarone om bord, men det skulle de aldrig have gjort. Han kender floden som sin inderlomme, så da han fortæller, at han kan lede dem til stammefolket, følger ekspeditionsholdet hans anvisninger. Hvad de ikke ved er, at Sarone i virkeligheden er på jagt efter en kæmpe anacondaslange og leder dem i retning af slangens enemærker.
Sarone får hurtigt uskadeliggjort ekspeditionens leder Steven, så han har fuld kontrol over båden, da Terri og hendes filmhold endelig finder ud af Sarones sande hensigter. Sarone er en hårdkogt fjende, men snart er han ikke den eneste. Kæmpeslangen dukker op af dybet og begynder at gøre det af med flodbådens passagerer en efter en. Det kommer naturligvis til et sidste opgør, der både involverer flere slanger, galningen Sarone og Terri og hendes kameramand Danny.
Anaconda er et underholdende gys, men så er alt også sagt. Det ligner alt sammen noget, man har set før. Forskellen er blot den, at i denne film er handlingen mere tåbelig, dialogen mere åndløs, og endelig er Jon Voight fuldstændig overgearet som slangejægeren.
Instrueret af:
Musik komponeret af:
Manuskript af:
Hans Bauer, Jim Cash og Jack Epps Jr..
Medvirkende:
|
|
|
De 5 nyeste kommentarer til anmeldte film:
|
|
|
|