|
|
|
|
|
Brødrene Ferrelly er på banen med en ny grovkornet romantisk komedie, der er meget morsom, hvis man ellers kan tåle mosten, for ligesom i de øvrige af brødrenes film er dårlig smag en dyd. Derfor skorter det ikke på klamme, ulækre og groteske indfald, som man griner af eller væmmes ved alt efter temperament.
Motorcykelbetjenten Charley Baileygates er indbegrebet af en anti-helt. Han er så flink en fyr, at han vægrer sig ved at udføre de ubehagelige sider af sit arbejde af frygt for at træde nogen over tæerne, og han studser ikke engang da hans hvide kone føder ham tre kulsorte sønner. Da hun senere skrider med sin sorte elsker, affinder Charley sig pænt med situationen, så det er ikke noget under, at han er til grin i hele byen.
En dag slår det dog klik for Charley, og Hank Evans er født. Hank er alt det, Charley ikke er: egoistisk ud over alle grænser, fandenivoldsk, fræk som en slagterhund og så er han smækfuld af selvtillid. Charleys personlighedsspaltning går ud over Irene, en ung kvinde, som Charley/Hank hjælper med at flygte. Hendes eks-kæreste, der har højtstående politifolk i sit sold, mistænker hende for at have set noget, hun ikke skulle have set, og vil derfor have ryddet hende af vejen.
Det bliver ikke lettere af, at Charley og Hank begge forelsker sig i Irene og har vidt forskellige meninger om kurmageri og flugt fra politiet, men eftersom dette er en komedie, kan det næppe overraske, at trådene til sidst bliver reddet ud, at Charley og Irene får hinanden, og at Charley og Hank smelter sammen til én harmonisk mand.
Med filmen beviser Jim Carrey, at han er den bedste farceskuespiller, der længe er set.
Instrueret af:
Manuskript af:
Bobby Farrelly, Peter Farrelly og Mike Cerrone.
Medvirkende:
|
|
|
De 20 højest vurderede film:
|
|
|
|
De 5 nyeste kommentarer til anmeldte film:
|
|
|
|