|
Original titel: Tillsammans
Produceret i: Sverige, Danmark 2000
Længde: 107 min.
Set: i biografen 04-10-2000
Anmeldelse læst: 2994 gange
|
|
|
|
|
|
|
|
I kølvandet på "Det store flip" og "Fede tider", to danske film om de flippede og ideologikritiske halvfjerdsere, kommer svenske Lukas Moodyssons Tillsammans. Filmens titel er også navnet på et kollektiv, hvor en stor del af handlingen udfolder sig. Kollektivet får tre nye beboere, da Elisabeth med sine to børn, Eva og Stefan, flytter hen til sin bror Göran. Nu har hun endelig besluttet sig for at forlade sin voldelige ægtemand Rolf. Børnene er mildest talt ikke særligt begejstrede for at forlade kernefamiliens faste rammer til fordel for politisk korrekthed, seksuelt frisind og fællesskab i lange baner, men efterhånden begynder de at finde sig til rette. Den borgerlige Elisabeth bliver præget af livet i kollektivet, men påvirkningen går begge veje, for hun og børnene er også et frisk pust, der påvirker kollektivet i en mindre radikal og frelst retning.
Filmen slutter i en optimistisk tone, hvor glæden og fællesskabet får lov at triumfere - i hvert fald for en stund. Desuden tyder alt på, at bruddet mellem Elisabeth og Rolf vil heles, efter at Rolf har taget sig alvorligt sammen.
Tillsammans er en morsom, varm og menneskekærlig film, der ikke skal opfattes som et opgør med perioden, som for eksempel "Det store flip" var det. Lukas Moodyssons personer er hele mennesker i udvikling og ikke karikaturer.
Instrueret af:
Manuskript af:
Lukas Moodysson.
Medvirkende:
Lisa Lindgren | Elisabeth |
Michael Nyqvist | Rolf |
Emma Samuelsson | Eva |
Sam Kessel | Stefan |
Gustaf Hammarsten | Göran |
Ola Norell | Lasse |
Jessica Liedberg | Anna |
Anja Lundqvist | Lena |
Olle Sari | Erik |
Shanti Roney | Klas |
|
|
|
De 5 nyeste kommentarer til anmeldte film:
|
|
|
|