|
Original titel: The Virgin Suicides
Produceret i: USA 1999
Længde: 96 min.
Set: i biografen 07-10-2000
Anmeldelse læst: 12474 gange
|
|
|
|
|
|
|
|
The Virgin Suicides er den gådefulde historie om fem teenagesøstres selvmord i en forstad i Michigan i midten af halvfjerdserne. I levende live bliver pigerne holdt under skarpt opsyn af deres strikse forældre, der ikke tillader dem at omgå kvarterets drenge. Da den yngste søster Cecilia forsøger at tage sit eget liv, anbefaler familiens læge at give pigerne lidt længere snor, men Cecilia er fortabt.
De uudgrundelige søstre fascinerer flere af kvarterets drenge, især på grund af den aura af mystik og utilnærmelighed, der omslutter dem. Efter en fest, hvor en af søstrene, Lux, er blevet forført og forladt af sin kavaler, spærrer forældrene pigerne inde, hvorefter de begår kollektivt selvmord. Indespærringen forklarer en del, men ikke alt.
The Virgin Suicides er blevet sammenlignet med Peter Weirs "Udflugten" ("Picnic At Hanging Rock"), der også kredser om unge kvinders seksualitet og tiltrækningskraft. Begge film er desuden meget poetiske og stemningsfulde og dyrker mystikken og det ufortalte. Uvisheden i "Udflugten" føles dog mere tilfredsstillende end i The Virgin Suicides, hvor kombinationen af mystik og den manglende indsigt i pigernes psykologi bliver en ulempe. Sofia Coppola er god til at skabe stemninger, men hun efterlader for mange ubesvarede spørgsmål i en ellers lovende debut.
Instrueret af:
Manuskript af:
Sofia Coppola efter en roman af Jeffrey Eugenides.
Medvirkende:
|
|
|
De 20 nyeste anmeldelser:
|
|
|
|
De 5 nyeste kommentarer til anmeldte film:
|
|
|
|