|
Original titel: The Spanish Prisoner
Produceret i: USA 1997
Længde: 110 min.
Set: på TV 04-11-2000
Anmeldelse læst: 10955 gange
|
|
|
|
|
|
|
|
Handlingen i The Spanish Prisoner er så indviklet, at den næsten er umulig at genfortælle. Det meste af tiden er man lige så forvirret som hovedpersonen selv. Han hedder Joe Ross og er en ung videnskabsmand, der har gjort en vigtig opfindelse. Firmaet, som han arbejder for, inviterer ham på en tur til en af de Vestindiske øer, men direktøren, Mr. Klein, undgår behændigt enhver snak om bonus eller lønforhøjelse. Under opholdet møder Joe rigmanden Jimmy Dell, som foreslår dem at mødes igen i New York.
Efter ferieturen får Joe mere og mere på fornemmelsen, at firmaet vil snyde ham for hans del af kagen, så derfor tager han imod tilbuddet om at få assistance fra en advokat, som Jimmy Dell anbefaler. Da Joe får besked på at medbringe formlen til mødet, vækker det hans mistanke. Kan han nu alligevel stole på Jimmy Dell? Hvem kan han egentlig stole på?
The Spanish Prisoner er ligesom en kinesisk æske, der hele tiden afslører nye lag. Det sindrige plot og den klaustrofobiske atmosfære er der bestemt ikke noget i vejen med, men det er synd, at det er realiseret så kunstigt og stiliseret. Hvert et ord er ladet med betydning, så dialogen falder ikke naturligt, men minder alt for meget om filmet teater.
Instrueret af:
Manuskript af:
David Mamet.
Medvirkende:
|
|
|
De 20 lavest vurderede film:
|
|
|
|
De 5 nyeste kommentarer til anmeldte film:
|
|
|
|