Bænken

Bænken er et gribende menneskeligt drama, og selv om filmens instruktør og manuskriptforfatter Per Fly ikke bryder sig om genrebetegnelsen "socialrealistisme", så er Bænken altså en socialrealistisk film i ordets bedste forstand. Dermed mener jeg en nøjagtig skildring, der tager afsæt i virkeligheden og aldrig bliver pladdersentimental eller overdramatiserende.
   Hovedpersonen Kaj sidder ofte på bænken sammen med de andre drankere og bistandsklienter. Han har for længst opgivet at genvinde livsmodet og selvrespekten, da en ung kvinde med sin lille søn Jonas flytter ind i boligblokken ved siden af Kajs. Det er hans datter Liv, som han ikke har haft kontakt med i årevis.
   Liv er flygtet fra et voldeligt ægteskab og genkender ikke sin far, da han og drukkammeraten Stig hjælper hende med at flytte ind på et værelse hos Kim, en specialestuderende, der senere viser sig at være rablende skør. Siden tjener Kaj og Stig et par håndører ved at passe Jonas, men Kaj tøver stadig med at give sig til kende, for så følger der automatisk ansvar, forpligtelser og følelser med. Følelserne er der dog alligevel, så Kaj beslutter sig for at løbe linen ud, men da han fortæller sandheden, bliver Liv rasende og slår hånden af ham. Det bliver begyndelsen til en selvdestruktiv druktur, som først ophører, da Liv ringer forslået fra hospitalet for at bede Kaj om at tage sig af Jonas og sørge for, at hendes mand ikke får fat i ham. Med en sidste kraftanstrengelse tager Kaj ansvaret på sig.
   Bænken er en seværdig og nuanceret film med forrygende spil af Jesper Christensen som Kaj.

Instrueret af:

Per Fly

Manuskript af:
Kim Leona og Per Fly.

Medvirkende:

Jesper Christensen	Kaj
Nicolaj Kopernikus	Stig
Stine Holm Joensen	Liv
Lars Brygmann	Lars
Jens Albinus	Kim
Marius Sonne Janischefska	Jonas
Sarah Boberg	Connie