|
Original titel: Amores perros
Også kendt som: Love's a Bitch
Produceret i: Mexico 2000
Længde: 155 min.
Set: i biografen 15-04-2001
Anmeldelse læst: 1785 gange
|
|
|
|
|
|
|
|
Love is a Bitch er ingen fejlfri film, men det er en hektisk, varmblodet og kalejdoskopisk film, der skildrer kærlighedens og menneskenes vilkår i Mexico City. Som en sydlandsk og temperamentsfuld udgave af den amerikanske instruktør Quentin Tarantino forbinder Alejandro González Iñárritu en række skæbner i millionbyen.
Filmen er stærkest og mest intens i sin indledende historie, et trekantsdrama om to brødre - Octavio og Ramiro - og Susana, kvinden imellem dem. Octavio er forelsket i Susana, men hun er uheldigvis gift med hans småkriminelle bror. For at skaffe penge så han kan flygte med Susana, bruger Octavio broderens hund i blodige hundeslagsmål, der kan give vinderen en god fortjeneste - og taberen en død eller lemlæstet hund.
Den mellemste historie om Valeria, en feteret fotomodel, der bliver hårdt såret ved et biluheld, er et lavpunkt, men filmens tredje skæbne er også interessant. El Chivo er en bitter ex-revolutionær og nuværende lejemorder, hvis liv en dag tager en brat vending.
Love is a Bitch er ingen optimistisk film, for kærligheden er bestemt en tæve. Den har i hvert fald ikke gode kår, og ingen af historierne har en hollywoodsk happy ending.
Instrueret af:
Alejandro González Iñárritu |
Manuskript af:
Guillermo Arriaga Jordán.
Medvirkende:
Emilio Echevarría | El Chivo |
Gael García | Octavio |
Goya Toledo | Valeria |
Alvaro Guerrero | Daniel |
Vanessa Bauche | Susana |
Jorge Salinas | Luis |
Marco Pérez | Ramiro |
|
|
|
De 20 populæreste personer:
|
|
|
|
De 5 nyeste kommentarer til anmeldte film:
|
|
|
|