|
Original titel: The Wedding Planner
Produceret i: USA, England, Tyskland 2001
Længde: 103 min.
Set: på DVD 29-06-2001
Anmeldelse læst: 7588 gange
|
|
|
|
|
|
|
|
The Wedding Planner er et underholdende, pladderromantisk komediedrama med Jennifer Lopez som den professionelle bryllupsplanlægger Mary Fiore, der arangerer det ene bryllup efter det andet, men selv lever et kærlighedsløst liv.
Marys far prøver at overtale hende til at indgå et arrangeret ægteskab med Massimo, en landsmand fra Italien, i håbet om, at hun engang bliver lykkelig. Prinsen på den hvide hest dukker dog op og viser sig at være den søde børnelæge Steve Edison. Efter en enkelt dag i selskab med Steve svæver Mary på en lyserød sky, men opvågningen bliver brat, for kort efter introduceres Steve som gommen i et af de bryllupper, som Mary selv skal arrangere.
I fortvivlelse vælger Mary at indgå faderens arrangerede ægteskab, men i en 'last minute rescue' dukker hendes drømmefyr op for at forhindre brylluppet og erklære hende sin kærlighed.
Filmens største problem er Matthew McConaugheys Steve. Det er ikke troværdigt, at Steve går med fremmede damer i byen lige inden sit giftemål. Det burde i hvert fald få enhver kvinde med en smule sund fornuft til at tænke sig om en ekstra gang. Er det en mand, man kan stole på? Desuden er sidehandlingen med det arrangerede ægteskab irriterende og fjoget.
Instrueret af:
Manuskript af:
Pamela Falk og Michael Ellis.
Medvirkende:
|
|
|
De 20 populæreste personer:
|
|
|
|
De 5 nyeste kommentarer til anmeldte film:
|
|
|
|