|
Original titel: One Flew Over the Cuckoo's Nest
Produceret i: USA 1975
Længde: 133 min.
Set: på DVD 09-11-2001
Anmeldelse læst: 6961 gange
|
|
|
|
|
|
|
|
Af besynderlige årsager er det først nu, at jeg stifter bekendtskab med filmatiseringen af Ken Keseys roman. Det er forbløffende, fordi filmen er blevet sendt utallige gange i fjernsynet, og alle roser filmen til skyerne.
Gøgereden er da også et stærk drama, men Kesey selv var utilfreds med den, fordi den ikke tager udgangspunkt i indianeren Chief Bromden, romanens egentlige hovedperson. Hans kritik er kun delvist berettiget, for på film kan man ikke gengive den litterære fiktions synsvinkel. Vi identificerer os med personerne gennem deres handlinger, og McMurphy handler. Derfor er han også hovedpersonen, og Jack Nicholson er fremragende som den karismatiske og rebelske McMurphy.
Filmen foregår på et psykiatrisk hospital, hvor spillefuglen og ballademageren McMurphy gør sin entré. Knap er han ankommet, før han begynder at sætte spørgsmålstegn ved den måde, som tingene foregår på. Sygeplejersken Miss Ratched styrer afdelingen med hård hånd, men sindssygdom udelukker ikke livsglæde og håb for fremtiden. Det forsøger McMurphy at overbevise de andre patienter om, men han får hurtigt en farlig modstander i den stramtandede Ratched.
Filmen virkede ikke så bevægende på mig, som jeg vil tro, at den ville have gjort, hvis jeg ikke havde kendt romanen og dens voldsomme slutning.
Instrueret af:
Manuskript af:
Lawrence Hauben og Bo Goldman efter Ken Keseys roman og skuespillet af Dale Wasserman.
Medvirkende:
|
|
|
De 20 populæreste anmeldelser:
|
|
|
|
De 5 nyeste kommentarer til anmeldte film:
|
|
|
|