|
Original titel: The Shipping News
Produceret i: USA 2001
Længde: 117 min.
Set: i biografen 10-03-2002
Anmeldelse læst: 7004 gange
|
|
|
|
|
|
|
|
The Shipping News er et afdæmpet drama om taberen Quoyle, hvis liv tager en ny drejning, da han flytter til det lille samfund i Newfoundland, hvor hans familie stammer fra. Quoyle har ikke haft det let med en brutal far og en tøjte til en kone, der sammen med en elsker bliver dræbt i en trafikulykke. Da Quoyles faster Agnis dukker op og foreslår, at Quoyle og hans datter Bunny tager med hende til Newfoundland, er der ikke meget at betænke sig på.
Quoyle, Agnis og Bunny flytter ind i slægtens gamle, ubeboede og stærkt medtagede hus, der er spændt fast til klippegrunden med stålwirer for, at den stærke vind ikke skal tage det. Quoyle får arbejde på den lokale sprøjte med at skrive lokalstof, deraf filmens titel, og til sin egen overraskelse er han slet ingen dårlig journalist. Samtidig forelsker han sig i lærerinden Wavey Prowse, enke efter en af søens mænd, men også hun har ar på sjælen.
The Shipping News har en meget skandinavisk tone. Det skyldes muligvis sceneriet med den barske og storslåede natur, men også historiens rolige tempo. Der er ingen store armbevægelser, men alligevel fascineres man af historien om en mand, der finder sit selvværd og ægte kærlighed der, hvor kragerne for længst er vendt.
Instrueret af:
Musik komponeret af:
Manuskript af:
Robert Nelson Jacobs efter af en roman af E. Annie Proulx.
Medvirkende:
|
|
|
De 20 lavest vurderede film:
|
|
|
|
De 5 nyeste kommentarer til anmeldte film:
|
|
|
|