|
|
|
|
|
Jeg er Dina er et voldsomt og underholdende melodrama, der foregår ved en norsk handelsstation i slutningen af 1800-tallet.
Filmens ubestridte hovedperson er Dina, en kvinde i sine drifters vold. Hun forbruger mænd, og i løbet af historien får hun gjort det af med indtil flere. Den får ikke for lidt med mord, voldtægt, brand, selvmord og sex. Til sidst bliver det for meget med de mange dramatiske begivenheder, der bliver læsset oven i hinanden, og Dinas person mister troværdigheden.
Maria Bonnevie er fantastisk som Dina, men forfatterinden Herbjørg Wassmo, hvis roman ligger til grund for filmen, har givet hende for mange usympatiske træk, der gør det svært at forstå hende. Desværre har Ole Bornedal ikke turdet at pille ved hendes figur. Det står dog klart, at moderens voldsomme død, som Dina uforvarende var skyld i, har givet hende store ar på sjælen. Moderens spøgelse hjemsøger hende simpelthen, og hun kan ikke gøre sig fri af den tanke, at mennesker dør omkring hende. I slutningen af filmen bliver hendes person dog for psykopatisk, da hun kun tænker på sig selv og ikke andre.
Jeg er Dina kunne have vundet meget ved, at alle skuespillerne havde været nordiske og havde talt de nordiske sprog. Så havde filmen næppe føltes så kunstig. Desværre er filmen blevet en 'europudding' med et miskmask af skuespillere fra alverdens lande, der alle kæmper med at udtale det engelske sprog. Det er skæbnes ironi, at Christopher Eccleston som den eneste englænder har rollen som Dinas russiske elsker Leo og derfor skal tale med accent.
På plussiden hører Dan Laustens prægtige billeder, der i høj grad løfter filmen.
Instrueret af:
Manuskript af:
Jonas Cornell og Ole Bornedal baseret på Herbjørg Wassmos roman "Dinas bog".
Medvirkende:
|
|
|
De 20 populæreste personer:
|
|
|
|
De 5 nyeste kommentarer til anmeldte film:
|
|
|
|