|
Original titel: Unfaithful
Produceret i: USA 2002
Længde: 123 min.
Set: i biografen 22-06-2002
Anmeldelse læst: 6198 gange
|
|
|
|
|
|
|
|
Man kan hurtigt få bange anelser, når man ser, at instruktøren Adrian Lyne har drejet en film med titlen Unfaithful, som har hunken Olivier Martinez, smukke Diane Lane og det aldrende sexsymbol Richard Gere i hovedrollerne. Lyne har nemlig tidligere instrueret glatte, erotiske film som "9 1/2 uge" og "Farligt begær". Unfaithful har dog ikke meget til fælles med disse film, for det er faktisk et sobert og rimeligt afdæmpet psykologisk drama om utroskab og - i dette tilfælde - dens ret så voldsomme konsekvenser. Olivier Martinez er måske nok en stereotypisk fransk elsker, men både Diane Lane og Richard Gere er meget troværdige som ægteparret.
Edward Sumner har sit eget firma, og familien er så velstillet, at hans kone Connie kan være hjemmegående og passe sønnen Charlie, hjemmet og engagerer sig i velgørende formål. Edward og Connie er glade for hinanden, så måske er det af kedsomhed, at Connie modstræbende indlader sig på en affære med en yngre franskmand, Paul Martel, som hun møder tilfældigt.
Unfaithful viser, hvorledes utroskaben langsomt undergraver parforholdet for til sidste at drive manden så langt ud i jealousi, at han foretager en frygtelig handling, der for altid vil mærke den lille familie. Det sidste billede antyder, at selv om parret ønsker at starte på en frisk, er det umuligt for dem at glemme. Den grumme og knuende slutning bærer tydeligt præg af, at filmens manuskript er baseret på en film af Claude Chabrol. Det er sjældent, at amerikanske remakes er så vellykkede som denne.
Instrueret af:
Manuskript af:
Alvin Sargent og William Boyles Jr. efter filmen "La femme infidèle" af Claude Chabrol.
Medvirkende:
|
|
|
De 5 nyeste kommentarer til anmeldte film:
|
|
|
|