|
Original titel: Behind Enemy Lines
Produceret i: USA 2001
Længde: 105 min.
Set: på DVD 07-07-2002
Anmeldelse læst: 6768 gange
|
|
|
|
|
|
|
|
"Bag fjendens linjer" er en effektiv spændingsfilm, der foregår i Bosnien. Jagerpiloten Chris Burnett er en del af den amerikanske fredsbevarende styrke i NATO-regi, men han kan ikke rigtigt se formålet med det hele, og han mangler udfordringer. Dem får han mere end nok af, da han sammen med sin makker Stackhouse bliver skudt ned efter af have registreret tegn på serbisk militær-aktivitet i en demilitariseret zone.
Burnetts makker lider en krank skæbne, så alene må Chris forsøge at nå frem til det aftalte afhentningssted. Det besværliggøres af, at han har serbiske styrker lige i hælene. De er kun ude på én ting, nemlig at slå ham ihjel, fordi han har set for meget.
Samtidig med Burnetts kamp for at overleve forsøger hans overordnede admiral Reigart at få organiseret et redningshold, men han bliver modarbejdet af sin franske overordnede, admiral Piquet. Piquet mener ikke, at en mands liv er værd er sætte hele fredsprocessen over styr for, så Reigart må meget mod sin vilje give Burnett ordre om at fortsætte ind i en sikker zone. 'Sikker' er nu så meget sagt, så Burnetts trængsler er langtfra overståede.
Filmen sætter sig mellem to stole, for på den ene side vil den gerne give et nuanceret og kritisk billede af den komplekse situation i det tidligere Jugoslavien. Det kan for eksempel ses på billedsiden i de glansløse jordfarver. Det er heller ikke svært at godtage Piquets argument for, at det er bedre at redde tusind i morgen end én i dag, men for et filmpublikum er det bare meget nemmere at identificere sig med den ene lige nu end de mange senere. Derfor ender filmen ikke overraskende med et rigtigt patriotisk actionbrag, hvor de gode griber til handling og giver de onde, hvad de har fortjent.
Instrueret af:
Manuskript af:
David Veloz og Zak Penn efter en historie af James Thomas og John Thomas.
Medvirkende:
|
|
|
De 20 populæreste anmeldelser:
|
|
|
|
De 5 nyeste kommentarer til anmeldte film:
|
|
|
|