|
Original titel: Hable con ella
Også kendt som: Talk to Her
Produceret i: Spanien 2002
Længde: 112 min.
Set: i biografen 18-10-2002
Anmeldelse læst: 986 gange
|
|
|
|
|
|
|
|
Tal til hende handler om venskab og kærlighed, og selv om Pedro Almodóvar tøjler sin forkærlighed for provokationer, bizarre eksistenser og groteske handlingsforløb i dette melodrama, så er vi dog umiskendeligt i Almodóvarland. Det gælder særligt et par afstikkere fra den egentlige handling, hvor hans fantasi får mulighed for at sprudle frit.
Benigno elsker Alicia, og Marco elsker Lydia. Problemet er bare, at hverken Alicia eller Lydia kan gengælde mændenes kærlighed, for de ligger begge i koma. Spørgsmålet er så bare også, om de rent faktisk ville elske henholdsvis Benigno og Marco, hvis de kunne.
Uden at det på nogen måde bliver forvirrende, hopper Almodóvar rundt i tid og rum for at fortælle baggrunden for disse to tragikomiske kærlighedshistorier. Benigno er en elskelig sygeplejerske, men også lidt af en særling. Fra sin lejlighed kan han se den smukke Alicia danse gennem balletskolens panoramavinduer, og han kaster sin kærlighed på hende. Efter ulykken bliver Benigno ansat til at passe Alicia, som han taler til, som var hun i live. Efterhånden bliver umuligt for Benigno at undertrykke sin kærlighed til Alicia, og det får tragiske følger.
Journalisten Marco har kun været kæreste med den kvindelige tyrefægterstjerne Lydia i et halvt år, da hun bliver stanget næsten til døde i arenaen. Efter ulykken dukker Lydias ekskæreste op og sår tvivl om Lydias følelser over for Marco.
Marco og Benigno indleder et nært venskab, men på trods af en ihærdig indsats kan Marco ikke hjælpe Benigno ud af den ydmygende situation, han har bragt sig i. Det ender med en tragedie, men filmen slutter dog med en cadeau til Benignos optimisme.
Instrueret af:
Manuskript af:
Pedro Almodóvar.
Medvirkende:
|
|
|
De 5 nyeste kommentarer til anmeldte film:
|
|
|
|