|
Original titel: The Bourne Identity
Produceret i: USA, Tyskland 2002
Længde: 118 min.
Set: i biografen 26-10-2002
Anmeldelse læst: 12317 gange
|
|
|
|
Andre film i "Bourne"-serien:
|
|
|
|
|
|
|
|
Manden uden navn er en effektiv spændingsfilm, der fanger ens interesse allerede fra første færd, da en mand bliver hevet op af havet af besætningen på en italiensk fiskekutter. Han er mere død end levende, men selv om han oven i købet er blevet skudt, overlever han.
Manden lider af hukommelsestab i sådan en grad, at han ingen anelse har om, hvem han er. Det eneste, han har at gå efter, er nummeret på en schweizisk konto, som man finder indopereret under huden på ham. Derfor går turen til Schweiz, hvor han finder ud af, at han angiveligt er Jason Bourne og bor i Paris, men bankboksens øvrige indhold tyder på, at Jason Bournes problemer ikke er væk. Snart har han da også både politi og agenter i hælene, og deres hensigter er bestemt ikke fredelige. Jason betaler en ung tysk kvinde Marie for at køre ham fra Schweiz til Paris, men forfølgerne er ikke sådan at ryste af.
En lignende præmis finder man i Renny Harlins "The Long Kiss Goodnight" med Geena Davis som agenten, der er uvidende om sin egen identitet. Det er manden uden navn også, og ligesom i "The Long Kiss Goodnight" er der både stille humor og spænding at hente i de scener, hvor han langsomt finder ud af, at hans evner vist ikke er helt almindelige.
Historien er ikke til at få helt rede på, men det er vist heller ikke meningen. Det centrale er, at Jason Bourne skal udslettes for enhver pris, for han er et levende bevis på både en mislykkedes operation og et fejlslagent medicinsk eksperiment foretaget af CIA med nogle af deres bedste agenter som forsøgskaniner. Nu har Bournes kolleger fået den opgave at dræbe en af deres egne.
Matt Damon er en sympatisk og menneskelig helt, og Franka Potente, der slog igennem i "Lola Rennt", er troværdig som moderne centraleuropæisk kvinde.
Instrueret af:
Manuskript af:
Tony Gilroy og William Blake Herron efter en roman af Robert Ludlum.
Medvirkende:
|
|
|
De 5 nyeste kommentarer til anmeldte film:
|
|
|
|