|
Original titel: The Sum of All Fears
Produceret i: USA, Tyskland 2002
Længde: 123 min.
Set: på DVD 24-01-2003
Anmeldelse læst: 10069 gange
|
|
|
|
|
|
|
|
I den hæderlige spændingsfilm The Sum of All Fears har Ben Affleck overtaget rollen som CIA-agenten Jack Ryan, som først Alec Baldwin og siden Harrison Ford har spillet. Nu skal der åbenbart yngre kræfter til.
Der er ingen kronologisk overensstemmelse mellem The Sum of All Fears og de tidligere filmatiseringer af John Clancys romaner, men det må man prøve at abstrahere fra. I denne thriller får Jack Ryan sin ilddåb, og det er bestemt ikke uden humor, når den unge, nørdede skrivebordsagent meget mod sin vilje bliver kastet ud i aktion.
Knap har Rusland fået en ny præsident, før det kommer til en alvorlig krise mellem USA og Rusland. Fordi Jack Ryan har studeret Nemerov, kommer han i ilden. Først foretager russerne et voldsomt overgreb mod befolkningen i Tjetjenien, men værre er det, da en bombe lægger det meste af Baltimore i ruiner. Den amerikanske præsident har god grund til at tro, at russerne stod bag, så med ét er der overhængende fare for en atomkrig. Hvordan kan Jack Ryan bevise det modsatte? Hvad ikke engang han ved er, at en magtfuld organisation spekulerer i at spille koldkrigerne ud mod hinanden.
The Sum of All Fears fungerer bedst til at begynde med, hvor den stadig har begge ben solidt plantet på jorden, men efterhånden går realismen og troværdigheden fløjten.
Instrueret af:
Manuskript af:
Paul Attanasio og Daniel Pyne efter Tom Clancys roman.
Medvirkende:
|
|
|
De 20 populæreste anmeldelser:
|
|
|
|
De 5 nyeste kommentarer til anmeldte film:
|
|
|
|