|
|
|
|
|
The Others er en helstøbt og stilsikker gyser, der er nært beslægtet med Jack Claytons Henry James-filmatisering "The Innocents". Det er en film uden store eller blodige skrækeffekter, men den lurende uhygge var nok til, at jeg hoppede adskillige gange i sædet og ellers kiggede mig over skulderen med jævne mellemrum resten af aftenen.
The Others foregår lige efter Anden Verdenskrigs afslutning. Den unge kvinde Grace og hendes to børn Anne og Charles er de eneste beboere i et afsidesliggende herskabshus. Store dele af huset ligger henlagt i mørke, da børnene angiveligt er allergiske over for sollys. Tre tjenestefolk ankommer til huset, gartneren Mr. Tuttle, den døvstumme pige Lydia og barnepigen Bertha Mills.
Anne påstår, at hun har kontakt med ånder i det store hus. Grace, der opdrager børnene strengt i den katolske tro, afviser den slags overtroisk pjat på det kraftigste. Efterhånden kan hun dog også høre lyde, hvor der ingen lyde skulle være.
Man skulle tro, at ro og orden ville blive genoprettet, da Graces mand Charles, der har været savnet siden krigen, pludselig dukker op, men i stedet tilspidses situationen. Grace føler sig trængt op i en krog, da det viser sig, at tjenestefolkene ved langt mere, end de hidtil har givet indtryk af.
"Den sjette sans" ligner en oplagt inspirationskilde i filmens slutning, hvor den overraskende drejning kaster et forklarelsens skær over alt det uforklarlige, mystiske og skræmmende.
Instrueret af:
Manuskript af:
Alejandro Amenábar.
Medvirkende:
|
|
|
De 20 populæreste anmeldelser:
|
|
|
|
De 5 nyeste kommentarer til anmeldte film:
|
|
|
|