|
Original titel: The Hunted
Produceret i: USA 2003
Længde: 94 min.
Set: i biografen 03-05-2003
Anmeldelse læst: 6275 gange
|
|
|
|
|
|
|
|
Efter at flere professionelle jægere er fundet bestialsk myrdet i skovene i Oregon, beder FBI-agenten Abby Durrell den tidligere agent L.T. Bonham om assistance. Inden Bonham gik på pension, arbejdede han i Specialstyrkerne med at træne soldater til at dræbe og overleve. Denne del af hans liv er et lukket kapitel, tror han, indtil han finder ud af, at det er en af hans elever, elitesoldaten Aaron Hallam, der er gået amok.
Nu går jagten på Hallam, og det ender med et opgør mellem elev og lærermester, et opgør på liv og død. Der er kun de rå instinkter tilbage, og kun den stærkeste overlever.
The Hunted er en uforløst blanding af den første Rambo film "First Blood" og "Flygtningen". Tommy Lee Jones er igen den jagende, men det dramaturgiske problem er, at den jagede i modsætning til Harrison Fords person i "Flygtningen" rent faktisk har gjort sig skyldig i mord.
Filmen er spændende, men den lover mere end den holder. Undervejs bygger filmen op til et konspirationsteoretisk plot, men det løber lige så stille ud i sandet. Benicio del Toro er god som den traumatiserede elitesoldat, der ikke kan holde op med at dræbe. Spørgsmålet er så, om hans ofre var ude på at dræbe ham, og om der i virkeligheden var tale om selvforsvar. Det giver jo straks historien en helt anden drejning, men vi får flere spørgsmål end svar med det resultat, at filmen kommer til at virke ufærdig.
Instrueret af:
Manuskript af:
David Griffiths og Peter Griffiths.
Medvirkende:
|
|
|
De 20 nyeste anmeldelser:
|
|
|
|
De 5 nyeste kommentarer til anmeldte film:
|
|
|
|