|
Original titel: X2
Produceret i: USA 2003
Længde: 130 min.
Set: i biografen 10-05-2003
Anmeldelse læst: 11061 gange
|
|
|
|
Andre film i "X-Men"-serien:
|
|
|
|
|
|
|
|
En fortsættelse til Bryan Singers superheltefilm var allerede i sin vorden, da den første film fik premiere for knap 3 år siden. "X-Men" præsenterede sit omfattende persongalleri, men lod tilpas mange ender være løse til, at der var noget at bygge videre på. Et af de store spøgsmål var: Hvad gemmer Wolverines fortid? Det får man svar på i X-Men 2.
I toeren er mutanterne alvorligt truet. Professor Charles Xavier, der driver en skole for mutanter, tror på fredelig sameksistens menneskene og mutanterne imellem. Hans opfattelse deles dog hverken af Magneto, der vil have al magt til mutanterne, eller den magtfulde general Stryker, som af personlige årsager helst ser mutanterne udryddet.
Stryker iscenesætter et mutantangreb på Det hvide Hus med det formål at få bemyndigelse til at indlede et angreb på mutanterne. Da Stryker tager professor Xavier til fange, ser de øvrige x-men ingen anden udvej end at alliere sig med Magneto, men er han nu til at stole på?
X-Men 2 henvender sig udelukkende til dem, der kender personerne og grundkonflikterne i forvejen. Der er simpelthen ikke levnet plads til en præsentation af alle filmens personer. I stedet bliver nye mutanter introduceret, som måske vil spille en rolle i fremtidige film om x-mændene, deriblandt den venligtsindede Nightcrawler og den unge, rebelske Pyro. Det store persongalleri betyder desværre også, at tempoet bliver lidt for hektisk og konfliktstoffet noget overfladisk og rodet behandlet. X-Men 2 er dog stadig en værdig toer, flot og underholdende og med sin underliggende morale om tolerance i behold.
Instrueret af:
Manuskript af:
Michael Dougherty, Dan Harris og David Hayter efter en historie af Zak Penn, David Hayter og Bryan Singer.
Medvirkende:
|
|
|
De 20 populæreste personer:
|
|
|
|
De 5 nyeste kommentarer til anmeldte film:
|
|
|
|