|
Original titel: Blood Work
Produceret i: USA 2002
Længde: 110 min.
Set: på DVD 18-05-2003
Anmeldelse læst: 7938 gange
|
|
|
|
|
|
|
|
Blood Work er en hæderlig thriller med Clint Eastwood i hovedrollen som den tidligere FBI-agent Terry McCaleb, der føler sig forpligtet til at efterforske en mordsag på trods af, at han er gået på pension.
To år tidligere måtte Terry indlægges med hjertesvigt, netop som han var ved at komme på sporet af en seriemorder. Nu er han ved at komme sig efter at have fået indopereret et nyt hjerte. Så bliver han opsøgt af Graciala Rivers, søsteren til den kvinde, hvis hjerte Terry har fået. Hun er utilfreds med politiets efterforskning af mordet på hendes søster og beder nu Terry om hjælp. Terry føler, at han står i gæld til Graciela og den myrdede kvindes lille søn, så han kan ikke afslå hendes bøn.
Terry sætter sit helbred på spil for at opklare mordet, som politiet hidtil har tilskrevet en desperat butiksrøver. Terry falder over en lignende uopklaret mordsag. Også i dette tilfælde tvivler han på, at det hele er så simpelt, som det umiddelbart ser ud. Der stikker noget andet under, men hvis det ikke er penge eller hævn, hvad er det så? Historien er fuld af overraskelser, og en af dem er, at morderen på forhånd har tiltænkt Terry en hovedrolle i sagen.
Jeg er til allerede begyndt at glæde mig til Clint Eastwoods næste film som instruktør, hvor han ikke spiller hovedrollen. Clintens filmromancer med attraktive kvinder, der er halvt så gamle som ham, nærmer sig efterhånden det patetiske.
Instrueret af:
Manuskript af:
Brian Helgeland efter en roman af Michael Connelly.
Medvirkende:
|
|
|
De 20 populæreste personer:
|
|
|
|
De 5 nyeste kommentarer til anmeldte film:
|
|
|
|