|
Original titel: Lykkevej
Også kendt som: Move Me
Produceret i: Danmark 2003
Længde: 99 min.
Set: i biografen 26-05-2003
Anmeldelse læst: 2126 gange
|
|
|
|
|
|
|
|
Lykkevej er en vittig og helstøbt hverdagskomedie, der kærligt og meget rammende spidder kernefamilien og den danske forstadsidyl.
Sarah er en midaldrende overklassefrue, der ser sit liv synke i grus, da hendes mand Jan forlanger skilsmisse, fordi han er faldet for en anden. Sarah må forlade de trygge rammer og flytte fra den fine strandvejsvilla til et lejet hus på Lykkevej i Valby. Hun er helt overladt til sig selv, for datteren Amalie vil naturligvis hellere blive boende i nærheden af vennerne. Da det hele er ved at ramle sammen for Sarah, finder hun nogle ressourcer og en livsvilje frem, som de færreste troede, at hun besad.
Sarah er ikke den eneste på Lykkevej, der må sande, at lykken er lunefuld. Ægteparret Sus og Bo har en alvorlig krise i parforholdet, fordi Sus er til sensuelle salsarytmer, spansk rødvin og varmblodige mænd, og det kan den jordnære Bo ikke rigtig leve op til. Så er der den reserverede taxachauffør Robert, som Sarah tiltrækkes af, men har hun overhovedet nogen chance hos en mand, der stadig ikke kan komme sig over sin kones død?
Lykkevej handler om at finde lykken i det små og selv gøre en del af benarbejdet, men på trods af den dominerende feel good-stemning er filmen ikke uden satirisk bid i sin beskrivelse af middelmådigheden og småborgerligheden på villavejen med det besnærende navn.
Instrueret af:
Manuskript af:
Morten Arnfred.
Medvirkende:
|
|
|
De 20 populæreste anmeldelser:
|
|
|
|
De 5 nyeste kommentarer til anmeldte film:
|
|
|
|