|
Original titel: Bruce Almighty
Produceret i: USA 2003
Længde: 101 min.
Set: i biografen 22-08-2003
Anmeldelse læst: 7752 gange
|
|
|
|
|
|
|
|
I komedien Bruce den almægtige spiller gummiansigtet Jim Carrey den ulideligt selvoptagne Bruce Nolan, der føler sig forfulgt af uheld. Det er hans store drøm at blive studievært, men han bliver altid overhalet indenom af sine konkurrenter på nyhedskanalen. Derfor skælder han Gud huden fuld.
Da sker det, at Gud hører hans bøn og overlader Bruce sin almagt i byen Buffalo, mens han selv tager sig en tiltrængt ferie. Bruce bruger sin nyerhvervede magt til at fremme sin hensynende karriere, og pludselig ser han alle sine drømme opfyldt. Efterhånden går det dog op for ham, at rollen som Gud kræver langt mere af ham end han kan honorere. Tingene begynder at gå skævt, og helt galt går det, da hans søde kæreste Grace mister tålmodigheden med hans alt for store ego og forlader ham.
Jim Carrey får lidt for frie tøjler i Tom Shadyacs instruktion, for i længden bliver Carreys manierede spillestil for anstrengende. Carrey og Shadyac arbejdede også sammen i "Fuld af løgn", og der er flere lighedspunkter mellem de to film. Den overordnede ide i Bruce den almægtige giver anledning til mange morsomme episoder, men den er ikke udviklet nok til at bære en hel film, så hen mod slutningen falder filmen til jorden. Til sidst sidder man bare og venter på den uundgåelige morale.
Instrueret af:
Manuskript af:
Steve Koren, Mark O´Keefe og Steve Oedekerk.
Medvirkende:
|
|
|
De 5 nyeste kommentarer til anmeldte film:
|
|
|
|