|
Original titel: In America
Produceret i: USA, England, Irland 2003
Længde: 105 min.
Set: i biografen 30-01-2004
Anmeldelse læst: 7365 gange
|
|
|
|
|
|
|
|
I In America flytter en irsk familie Sarah og Johnny Sullivan og deres to små døtre Christy og Ariel til New York for at starte på en frisk. De har næsten ingen penge, så de må tage sig til takke med en faldefærdig lejlighed i et fattigt kvarter. Johnny, der er skuespiller, går til prøver på teatret, men uden held. Samtidig prøver familien at klare dagen og vejen.
Selv om Sullivan-familien er rejst den lange vej og har opgivet hele deres hidtidige liv for en ny, ukendt og usikker tilværelse, kan de ikke slippe af med det, de er flygtet fra: en stor sorg over den yngste søns død.
Alt er dog ikke sort og deprimerende. Et af lyspunkterne i de små pigers liv er underboen, maleren Mateo, der først er meget afvisende, men siden bliver en vigtig støtte for familien. En anden glædelig begivenhed indtræffer, da Sarah bliver gravid igen. Der er dog komplikationer, men selv om Sarah kan bringe sit liv i fare, vil hun ikke have en abort. In America slutter med både liv og død, og meget mod min vilje begyndte tårerne at strømme ned ad mine kinder i slutningen af filmen.
Jim Sheridans meget personlige film er ikke spændende i gængs forstand. Den har også sine døde perioder, særligt hen mod slutningen, men alt i alt er det et menneskevarmt, bevægende og livsbekræftende hverdagseventyr.
Instrueret af:
Manuskript af:
Jim Sheridan, Naomi Sheridan og Kirsten Sheridan.
Medvirkende:
|
|
|
De 20 populæreste personer:
|
|
|
|
De 5 nyeste kommentarer til anmeldte film:
|
|
|
|