|
Original titel: Something´s Gotta Give
Også kendt som: Something's Gotta Give
Produceret i: USA 2003
Længde: 128 min.
Set: i biografen 21-02-2004
Anmeldelse læst: 7014 gange
|
|
|
|
|
|
|
|
Something´s Gotta Give er en veloplagt og intelligent komedie om kærlighed på tværs af og på trods af alder. Ligesom instruktøren Nancy Meyers´ foregående film "What Women Want" og "Forældre-fælden" er filmen dog lidt lang i spyttet. En komedie bør ikke vare over to timer.
Jack Nicholson spiller Harry Sanborn, en succesrig direktør for sit eget pladeselskab. Selv om han er oppe i 60´erne, lever han stadig det glade playboyliv. Af princip har han ingen affærer med kvinder over de tredive, og giftemål er helt bandlyst.
Harry ser frem til at komme i dynerne med sin nyeste erobring Marin på en romantisk weekend i hendes famlies sommerhus. De bliver dog overrasket af Marins mor, skuespilforfatterinden Erica, og dennes søster, Zoe. Først rigtig galt går det, da Harry får et hjerteanfald lige da han skal til at kaste sig over Marin. Harry bliver indlagt på hospitalet, hvor den sympatiske unge læge, Julian Mercer, er mere interesseret i den modne, elegante Erica end i Marin, der er hans jævnaldrende.
Efter hospitalsopholdet bliver Harry installeret i sommerhuset alene med Erica. Ingen af dem er begejstrede for arrangementet. Erica opfatter Harry som total overfladisk, og han ser hende som en stramtandet sippe. Alligevel begynder det at slå gnister mellem dem, men det hele kompliceres af Harrys angst for at give sig i følelsernes vold og den unge læges smigrende bejlen til Erica.
På film er vi så vant til at se ældre mandlige stjerner parret med purunge kvinder, så derfor er det forfriskende med Diane Keatons og Keanu Reeves´ filmromance. Slutningen er dog forudsigelig nok, men samtidig noget utilfredsstillende og konventionel.
Instrueret af:
Manuskript af:
Nancy Meyers.
Medvirkende:
|
|
|
De 5 nyeste kommentarer til anmeldte film:
|
|
|
|