|
Original titel: The Prince and Me
Produceret i: USA, Canada 2004
Længde: 107 min.
Set: på DVD 30-07-2004
Anmeldelse læst: 10244 gange
|
|
|
|
|
|
|
|
Den romantiske komedie The Prince and Me har særlig appel til os danskere, da den handler om den danske fart- og pigeglade kronprins Edvard, der falder for en helt almindelig pige fra den amerikanske bondestat Wisconsin.
Mod sine forældres vilje og uden at den danske presse får nys om det, indskriver Prins Edvard sig på college i Wisconsin sammen med sin tjener Søren, som bliver bedt om at holde prinsens identitet hemmelig. Knap ankommet er Edvard klar til at kaste sig ud i det vilde natteliv, og efter adskillige øl lægger han an på pigen i baren, Paige Morgan, der ikke ligefrem finder hans platte opførsel charmerende. Paiges begejstring er også også til at overse, da de mødes næste dag i kemilaboratoriet, hvor de skal arbejde sammen. Ydermere bliver de kolleger i baren, hvor Edvard får job, da pengene hjemmefra begynder at slippe op.
Fra første møde er Edvard betaget af den ambitiøse og intelligente pige med begge ben plantet solidt på jorden, og Paige finder da også ud af, at Edvard rummer andre mere formildende sider. Det viser sig især, da hun inviterer ham med hjem på farmen, hvor han viser sin kunnen i havetraktorvæddeløb! Da Paige endelig gengælder Edvards følelser, tårner forhindringerne sig op. Særligt store er de ikke, men der er mange af dem!
The Prince and Me er en opdatering af en kendt romantisk eventyrformel, drømmen om prinsen på den hvide hest. Selv om meget er banalt og forudsigeligt, er der også ikke så få vittige scener, og selv om eventyret overtrumfer realismen, er Paiges dilemma, valget mellem kærlighed og karriere, sikkert også en problemstilling, virkelighedens danske kronprinsesse kan nikke genkendende til.
Som dansker er det på den ene side fascinerende at se en amerikansk version af kongeriget Danmark, men på den anden side sidder man med jævne mellemrum og krummer tæer over den måde, vores land og ikke mindst vores styreform bliver fremstillet på. Heldigvis siger det mere om amerikanernes uvidenhed end om os. Der er danske medvirkende i biroller, men meget betegnende er det engelske skuespillere, der spiller den kongelige familie. Det må være noget med den aristokratiske accent.
Instrueret af:
Manuskript af:
Jack Amiel, Michael Begler og Katherine Fugate efter en historie af Mark Amin og Katherine Fugate
Medvirkende:
|
|
|
De 20 højest vurderede film:
|
|
|
|
De 5 nyeste kommentarer til anmeldte film:
|
|
|
|