|
Original titel: Open Range
Produceret i: USA, England 2003
Længde: 132 min.
Set: på DVD 24-09-2004
Anmeldelse læst: 9565 gange
|
|
|
|
|
|
|
|
Selv om Open Range fik meget fine anmeldelser, da den fik biografpremiere herhjemme, kom filmen kun ud i en kopi. Det fortæller lidt om, hvor lidt publikumstække westerngenren har i disse år. Der er dog heller ikke meget fornyelse at hente i genren. Open Range er overvejende traditionelt opbygget, og som i de fleste revisionistiske westerns fra de senere år er heltene helt almindelige mennesker, der ofte selv er lidt flossede i kanten. Open Range har dog en fantastisk billedside i bredformat, der gør, at man bør unde sig selv at se filmen på det store lærred.
Den aldrende cowboy Boss Spearman og hans lidt yngre partner Charley Waite lever af at drive deres græssende kvæg rundt på de store, åbne vidder, men det er filmens lidt vemodige pointe, at den form for kvægbrug - og dermed en ganske særlig livsstil - er ved at dø ud i 1880´erne, hvor jorden ikke længere er allemandseje, men bliver opkøbt og dyrket.
Den bomstærke, men godmodige Mose, der går Boss og Charley til hånde, bliver sendt efter forsyninger, men da han efter flere dage ikke er vendt tilbage, ridder Boss og Charley ud efter ham. De finder ham fængslet og hårdt såret i en lille prærieby, hvor sheriffen er i lommen på den rige jordejer Baxter, der ikke vil have fremmede på hvad han anser for hans ejendom.
Den hårdhændede behandling af Mose viser sig kun at være den første advarsel, men Boss og Charley er ikke så lette at skræmme, og da Baxter går over stregen, vender de ikke om på hælene, men beslutter sig for at blive og tage kampen op mod Baxter og hans mange håndlangere. De to nytilkomne finder ikke meget støtte blandt byens skræmte beboere, men midt i voldsomhederne opstår der sympati mellem Charley og lægens ugifte søster Sue.
Instrueret af:
Manuskript af:
Craig Storper efter romanen "The Open Range Men" af Lauran Paine.
Medvirkende:
|
|
|
De 20 populæreste personer:
|
|
|
|
De 5 nyeste kommentarer til anmeldte film:
|
|
|
|