|
Original titel: Ransom
Produceret i: USA 1996
Længde: 122 min.
Set: i biografen 23-01-1997
Anmeldelse læst: 6938 gange
|
|
|
|
|
|
|
|
Løsepenge er en velfungerende psykologisk spændingsfilm om et rigt ægtepar, Tom og Kate Mullen, hvis niårige søn Sean bliver kidnappet. Tom ejer et flyselskab, som han selv har bygget op fra grunden, så han er i stand til at betale de 2 millioner dollars, som bortførerne forlanger.
Parret går i hemmelighed til FBI, der opfordrer dem til at betale. FBI-agenten Lonnie Hawkins kan berette om, at i 7 ud af 10 kidnapningssager blev barnet leveret uskadt tilbage, men da bortførerne under den aftalte udveksling forsøger at franarre Tom pengene uden at han ser spor til Sean, begynder Tom at tvivle på, at denne sag er en af de 7.
Mod FBIs og Kates vilje udlover Tom under en nyhedsudsendelse løsepengene som dusør til den eller de, der kan føre til forbrydernes anholdelse. Hvis bortførerne selv bringer drengen tilbage, vil Tom trække dusøren tilbage, så de kan gå bort som frie mænd.
En magtkamp udvikler sig mellem Tom, der er blevet stædig og ikke vil finde sig i flere numre, og forbrydergruppens bagmand, Jimmy Shaker, der vil gøre alt for penges skyld.
Der er en lille krølle på historien, for Tom Mullen, der er drømmen om den hårdtarbejdende, succesrige, selvstændigt handlende all-american-hero, har lus i skindpelsen. En bestikkelsessag, hvor Tom blev frikendt, selv om han var skyldig i anklagerne, hævner sig på ham, da han i første omgang tror, at den uskyldige mand Jackie Brown, der kom bag træmmer, er organisatoren af bortførelsen.
Løsepenge er en af de film, hvor overraskelse er et vigtigt element, så det var egentlig lidt synd, at diverse medier allerede inden premieren afslørede Toms træk med at udlove løsepengene som dusør - det burde have haft lov til at komme som en overraskelse.
Løsepenge er solidt, ja sobert mainstream-underholdning.
Instrueret af:
Manuskript af:
Richard Price og Alexander Ignon efter fortælling af Cyril Hume og Richard Maibaum.
Medvirkende:
|
|
|
De 5 nyeste kommentarer til anmeldte film:
|
|
|
|