|
Original titel: Lone Star
Produceret i: USA 1996
Længde: 135 min.
Set: i biografen 05-03-1997
Anmeldelse læst: 6510 gange
|
|
|
|
|
|
|
|
Titlen Lone Star giver måske associationer til en god gammeldaws western, men selv om filmen også er optaget af fortiden, er det nutiden og fremtiden, der gælder. Lone Star foregår i en en provinsby i Texas (The Lone Star State) på kanten til det fattige Mexico, hvorfra illegale indvandrere vælter ind - nu som før. Byen er altså en etnisk smeltedigel på både godt og ondt.
Mens byens stilfærdige sherif Sam Deeds finder sammen med sin gamle barndomskæreste, skolelærerinden Pilar, slås forældrene på Pilars skole om hvilken historie, der er den rigtige og ikke mindst hvilken eleverne skal undervises i. Historien dukker meget håndgribeligt op med fundet af en gammel sherifstjerne og et skelet, der viser sig at tilhøre Charlie Wade, der var sherif før Sams legendariske far Buddy. Borgmesteren Hollis Pogue og andre bysbørn ser ikke gerne, at Sam roder op i fortiden, men Sam insisterer på at gøre sin pligt. Desuden har han selv en interesse i sagen, for hans nu afdøde far, som Sam havde et anstrengt forhold til, er en af de mistænkte, fordi han ikke brød sig om Wades korrupte og racistiske regime.
Under de mange handlingstråde ligger en opfordring til tolerance. Det er først og fremmest møntet på det multietniske og multikulturelle samfund, som byen, ja mange byer er, men at filmen også plæderer for seksuel tolerance ses i forholdet mellem Sam og Pilar, der vælger at fortsætte forholdet, selv da de finder ud af, at de er halvsøskende. Pilar forsikrer dog Sam om, at hun ikke kan få flere børn.
Overgangene mellem fortid og nutid løses behændigt i en film, hvor fortiden hele tiden trænger sig på. I visse tilfælde bør den undersøges nærmere, i andre bør den ignoreres, så man kan få en ny start.
Instrueret af:
Manuskript af:
John Sayles.
Medvirkende:
|
|
|
De 20 højest vurderede film:
|
|
|
|
De 5 nyeste kommentarer til anmeldte film:
|
|
|
|