|
Original titel: Shine
Produceret i: England, Australien 1996
Længde: 105 min.
Set: i biografen 21-03-1997
Anmeldelse læst: 2333 gange
|
|
|
|
|
|
|
|
Shine er en smuk og opløftende film om klavervirtuosen David Helfgotts lange og trange vej mod personlig og professionel succes. Filmen fokuserer på forholdet mellem David og hans tyranniske far, Peter Helfgott, der overfører sine uopfyldte drømme på sønnen. Peter opdrager sin søn til et geni, men da David får tilbudt en fornem uddannelse i London, nægter faderen ham denne mulighed. Faderen er nemlig østeuropæisk jøde, der har set sin familie blive opløst, så han vil for alt i verden holde familien samlet. For første gang trodser David faderen, med det resultat at faderen slår hånden af ham.
Filmen giver ikke nogle klare bud på, hvad der er årsag til Davids psykiske sammenbrud efter et tilsyneladende vellykket undervisnings- og karriereforløb med den dygtige Cecil Parkes som lærer, men man fornemmer, at hele Davids forkvaklede opdragelse og hans fars afvisning af ham spiller en stor rolle.
Da vi møder David Helfgott igen, er han blevet en moden mand, hvis sind er i bedring. Flere forsøger at hjælpe den adfærdsvanskelige David, men lykken tilsmiler ham rigtigt først, da han møder sin veninde Sylvias veninde Gillian, og de to bliver gift. Slutningen er næsten for god til at være sand.
De tre skuespillere, der spiller Helfgott henholdsvis som barn, ung og voksen, gør et fremragende stykke arbejde. Oven i købet er overgangene mellem de tre stadier umærkelig.
Min eneste indvending mod Shine er, at den skildrer en endnu levende mands liv. Filmen slutter faktisk i nutiden. Med den viden er det svært for publikum at skelne mellem filmens fiktion og den rene virkelighed, og filmen bliver en slags slet skjult reklame for Helfgott. Vel har han fortjent det, ihvert fald ifølge filmen, men det er en uheldig tendens, som også Russell Crowe-hittet "A Beautiful Mind" tynges af.
Instrueret af:
Manuskript af:
Jan Sardi efter fortælling af Scott Hicks.
Medvirkende:
|
|
|
De 20 mest omdiskuterede film:
|
|
|
|
De 5 nyeste kommentarer til anmeldte film:
|
|
|
|