|
Original titel: Kolya
Produceret i: England, Frankrig, Tjekkiet 1996
Længde: 106 min.
Set: i biografen 30-04-1997
Anmeldelse læst: 1660 gange
|
|
|
|
|
|
|
|
Kolya fik en Oscar som bedste udenlandske film, hvilket er forståeligt nok, for filmen har mange kvaliteter. Ikke bare fortæller den en menneskelig interessant og fængslende historie, den rækker også ud over det personlige plan ved at fortælle om den politiske situation i Tjekkiet.
Filmen foregår midt i en global opbrudstid i Prag sidst i firserne, hvor russerne stadig sidder på magten i Tjekkiet, men er begyndt at slække lidt på tøjlerne. Louka er en 60-årig cellist, der én gang er blevet stemplet af myndighederne som Sovjetskeptiker, så han er blevet frataget retten til at spille med i symfoniorkestret. I stedet spiller Louka til begravelser og har forskellige småjobs ved siden af. Han ønsker sig brændende en Trabant, men når man også har en mor, der skal forsørges, er det småt med opsparingen og større med gælden.
Af en god ven får Louka tilbudt et særligt velbetalt job. Louka, der er ungkarl, skal gifte sig proforma med en russisk kvinde, der ønsker opholdstilladelse i Tjekkiet. Louka lader sig friste af pengene, og alt går som smurt, indtil bruden smutter til Vesttyskland til en elsker og efterlader sin 5-årige søn Kolya hos Louka. Bedstemoren, der ellers skulle have taget sig af Kolya, bliver indlagt på hospitalet og dør kort efter, så Louka står som eneste slægtning.
Kolya beskriver rørende forholdet mellem den inkarnerede ungkarl Louka og Kolya, en lille Palle alene i verden og træt af det. Det hjælper ikke, at der kommer sprogproblemer oven i, for Kolya kan kun russisk og Louka kun tjekkisk. Selvfølgelig kommer manden og drengen ind på livet af hinanden og bliver som far og søn. Louka, der før i tiden har udmærket sig ved at opføre sig ganske ansvarsløst, lærer nu at tage ansvaret for barnets liv på sine skuldre. Denne idyl kan dog ikke fortsætte. Først er politiet på nakken af Louka, da de retteligt mistænker ham for at have indgået et proforma ægteskab. Da russerne er ude af Tjekkiet, kommer Kolyas mor for at hente ham.
Ingen tvivl om at Kolya driver rov på drengeskuespilleren Andrej Chalimons nuttede ansigt og lange mørke øjenvipper, men bortset fra det fortæller filmen en gribende og realistisk historie, der vinder ved, at den også rummer en større historie.
Instrueret af:
Manuskript af:
Zdenek Sverák efter idé af Pavel Taussig.
Medvirkende:
Zdenek Sverák | Frantisek Louka |
Andrej Chalimon | Kolya |
Libuse Safrankova | Loukas elskerinde Klara |
Ondrez Vetchy | Broz |
Stella Zazvorkova | Loukas mor |
Irena Livanova | Nadezda |
|
|
|
De 20 lavest vurderede film:
|
|
|
|
De 5 nyeste kommentarer til anmeldte film:
|
|
|
|