|
Original titel: Scream
Produceret i: USA 1996
Længde: 111 min.
Set: i biografen 31-07-1997
Anmeldelse læst: 10754 gange
|
|
|
|
Andre film i "Scream"-serien:
|
|
|
|
|
|
|
|
Scream må være en hver gyserfreaks drøm om en film, for filmen er fuld af referencer til andre gysere. Den lever højt på at være metafiktion, hvilket er set før, men er udnyttet til fulde af Wes Craven. Det er lige ved, at man forventer at se gyserdronningen Jamie Lee Curtis i en birolle. Filmen rummer også komediens træk på grund af sin metafilmiske stil, men selv om jeg morede mig og ofte blev mindet om, at dette bare af en film, var det umuligt at undgå at leve sig ind i rædslerne.
Scream har en begyndelse, der nok kan flænse nerverne. Drew Barrymore har den lille rolle som Casey, en ganske almindelig teenager i en lille provinsby. En aften, hvor hun er alene hjemme i forældrenes afsidesbeliggende hus, bliver hun terroriseret via telefonen af en psykopatisk morder, der ynder at sprætte sine ofre op lige som i splatterfilmene. Det går ud over Casey og hendes kæreste.
Stor opstandelse følger i lillebyen, der ikke har set noget lignende, siden Mrs Campbell blev brutalt myrdet for år tilbage. Hvem mon morderen udser sig som det næste offer? Mrs Campbells teenagedatter Sidney selvfølgelig... Hun har heldigvis flere ben i næsen end den gennemsnitlige gyserheltinde og nøjes ikke med at løbe skrigende væk fra morderen. Finalen er temmelig spændende, for på trods af Sidneys behændige optræden (måske endda netop på grund af den?) tvivler man på, om hun overlever. Morderens identitet er et ganske godt påfund, som jeg ikke lige kunne gætte mig frem til.
Instrueret af:
Musik komponeret af:
Manuskript af:
Kevin Williamson.
Medvirkende:
|
|
|
De 20 populæreste personer:
|
|
|
|
De 5 nyeste kommentarer til anmeldte film:
|
|
|
|