|
Original titel: Mulholland Falls
Produceret i: USA 1996
Længde: 107 min.
Set: på TV 27-05-1998
Anmeldelse læst: 7594 gange
|
|
|
|
|
|
|
|
Lee Tamahori er den talentfulde new zealænder, der stod bag den rystende "Once Were Warriors". Med Farlig viden er han tilbage med sin første Hollywoodfilm. Det skal siges med det samme, at Farlig viden på ingen måde er nær så gribende som "Once Were Warriors". Det er dog en udmærket film noir-krimi. Farlig viden er altså lige så amerikansk, som "Once Were Warriors" er new zealandsk.
I 50'erne udgør Max Hoover, Coolidge, Eddie Hall og Relya 'the hat squad', der har som særligt område at overtale tilflyttere af den mere kriminelle slags til at tage tilbage, hvor de kom fra. Det gør politimændene i LA med mere eller mindre pæne midler. De har dog også til opgave at opklare mystiske mord, som da den unge Allison Pond findes helt radbrækket i ørkenene uden for byen. Sagen er speget, da den højtstående general Timms har haft et nært forhold til pigen, men værre er det, at Max Hoover har haft en langvarig affære med frøken Pond, indtil han afsluttede forholdet for ikke at lade utroskab ødelægge hans ægteskab med den søde Katherine. Hoover insisterer på at opklare sagen alligevel, men det er ikke ufarligt, for efterforskningen fører dem til en militærbase, hvor der er foregået tophemmelige ting og sager, som visse folk vil dræbe for ikke at få frem i lyset. Hoover opklarer sagen, men det bliver med store personlige omkostninger for ham selv.
Således er Farlig viden en film, der helt i den klassiske film noirs ånd ikke serverer den sædvanlige lykkelige slutning. Farlig viden er en god detektivfilm, men den når dog ikke en anden nyere film noir, "L. A. Confidential" til sokkeholderne.
Instrueret af:
Manuskript af:
Pete Dexter efter en historie af Floyd Mutrux og Pete Dexter.
Medvirkende:
|
|
|
De 20 lavest vurderede film:
|
|
|
|
De 5 nyeste kommentarer til anmeldte film:
|
|
|
|