|
Original titel: The Chamber
Produceret i: USA 1996
Længde: 112 min.
Set: på video 01-08-1998
Anmeldelse læst: 8702 gange
|
|
|
|
|
|
|
|
Der er adskillige gode kræfter samlet om filmatiseringen af John Grishams roman The Chamber, men jeg blev aldring involveret i historien og endte med at sidde og småsove. Det skyldtes måske mest af alt, at jeg havde svært ved at identificere mig med filmens personer, hvilket er temmelig vigtigt i et traditionelt drama.
Chris O´Donnell spiller den unge advokat Adam Hall, der af uransagelige årsager vender tilbage til den fædrene egn for at forsvare sin egen bedstefar Sam Cayhall, der længe har ventet på at få sin dødsdom eksekveret. Cayhall er dømt for at have plantet en bombe i 1967, der dræbte en jødisk advokat og hans to små børn. Hall stiller dog spørgsmålstegn ved, om Cayhall virkelig var alene om dette forehavende. Bedstefaren, der ser sit barnebarn for første gang, er dog ikke særlig samarbejdsvillig. Faktisk forstod jeg ikke, hvorfor Adam Hall ikke lod sin bedstefar sejle i sin egen sø, når han nu er sådan en uforbedrelig racist og gnavpot, men nej. Ligeledes forstår man ikke, hvordan Sam Cayhall pludselig kan vende rundt på en tallerken og vise sig angerfuld. Det er filmens absolutte svaghed.
Adam får ikke held til at redde sin bedstefar, og de beviser, han får gravet frem om en større sammensværgelse, vil Guvernør McCallister tydeligvis udnytte til egen fordel. Det er en overraskende deprimerende slutning. Det er også lidt forstemmende, at filmen ikke tør tage et standpunkt i sagen om dødsstraf, selv om dette er ret væsentligt i historien.
Instrueret af:
Manuskript af:
William Goldman og Chris Reese efter en roman af John Grisham.
Medvirkende:
|
|
|
De 20 nyeste anmeldelser:
|
|
|
|
De 5 nyeste kommentarer til anmeldte film:
|
|
|
|