|
Original titel: Everybody's All-American
Produceret i: USA 1988
Længde: 127 min.
Set: på TV 23-08-1998
Anmeldelse læst: 6289 gange
|
|
|
|
|
|
|
|
Det er implicit i titlen, at Amerikanske drømme er en meget amerikansk film. Faktisk er den så amerikansk i sit fokus, at den har mindre at sige et europæisk publikum. Derfor kan det heller ikke undre, at filmen aldrig fik Danmarks-premiere.
Amerikanske drømme handler om fodboldspilleren Gavin Gray, der bliver en stjernespiller under tilnavnet "the Ghost". Gavins kæreste er den lokale skønhedsdronning Babs. Tredje hjul på vognen er Gavins fætter Donnie, der har været hemmeligt forelsket i Babs i årevis. Filmen beskriver kæresteparrets succesombruste start på voksenlivet. De amerikanske drømme bliver til fulde indfriet, men da Gavin må sige farvel til sporten på grund af alderen begynder nedturen. Filmen er nok repræsentativ, idet den viser mange sportstjerners skæbne, når de har takket af. Mange af dem kommer ikke videre. Var det ikke på grund af Gavins handlekraftige og snusfornuftige kone, ville dette også være Gavins skæbne. Heldet er dog heller ikke på familien Grays side.
Hvad Donnie-figuren skal bidrage med til historien, fremgår aldrig af filmen. Hans person virker i allerhøjeste grad overflødig. Så er de to andre hovedpersoner mere interessante. Dennis Quaid har ikke overraskende gjort vold på sin krop for at komme til at ligne den afdankede og småfede Gavin. Historien bliver desværre aldrig fængslende nok til at få de helt igennem amerikanske drømme til at glide ned.
Instrueret af:
Manuskript af:
Thomas Rickman efter en roman af Frank Deford.
Medvirkende:
|
|
|
De 20 højest vurderede film:
|
|
|
|
De 5 nyeste kommentarer til anmeldte film:
|
|
|
|