|
Original titel: Kalifornia
Produceret i: USA 1993
Længde: 118 min.
Set: på TV 06-11-1998
Anmeldelse læst: 10296 gange
|
|
|
|
|
|
|
|
I begyndelsen af 90'erne var seriemordere det store hit på film. Således også i Kalifornia, hvori hovedpersonen Brian Kessler, hvis voice-over af og til toner frem på lydsiden, er ved at indsamle data til sin bog om masse- og seriemordere. Hans viden er kun teoretisk, men inden længe får han et forhåndskendskab til menneskelig ondskab, som han helst var foruden.
Brian og hans kæreste Carrie beslutter sig nemlig for at flytte til Californien for at få skub i deres karrierer - og på vejen vil de opsøge en række kendte mordsteder. Det kniber bare med pengebeholdningen, så de annoncerer efter et par at følges med og dele udgifterne med. Det bliver Early og Adele, indbegrebet af white trash. Brian forsøger at møde dem med åbent sind, men Carrie er skeptisk. Noget ved Early foruroliger hende. Det viser sig, at Carrie har grund til at stole på sine kvindelige instinkter, for Early er intet mindre end en psykopatisk seriemorder. De er i livsfare. Ikke engang politiet kan redde dem; det kan kun de selv.
Kalifornia er en ubehagelig oplevelse. Brian og Carrie er en slags repræsentanter for alle os, der kaster os over historier om seriemordere. For os er det både underholdende og spændende stof, men som Brian og Carrie erfarer, er det kun sjovt på afstand. Desværre for filmen fremstår Brian og særligt Carrie for skabelonagtige og ikke synderligt menneskelige. Psykopaten Early Grayce er også for stereotypt realiseret, men Brad Pitt spiller ham i det mindste overbevisende. Man glemmer helt ungdomsidolet bag den rå Early.
Instrueret af:
Manuskript af:
Tim Metcalfe og Stephen Levy.
Medvirkende:
|
|
|
De 20 højest vurderede film:
|
|
|
|
De 5 nyeste kommentarer til anmeldte film:
|
|
|
|