|
Original titel: Deconstructing Harry
Produceret i: USA 1997
Længde: 95 min.
Set: i biografen 19-11-1998
Anmeldelse læst: 12863 gange
|
|
|
|
|
|
Harry - stykke for stykke
|
|
|
I forhold til Woody Allens sidste opus, den letbenede musicalkomedie "Alle siger I Love You" ("Everyone Says I Love You"), er der mere substans i Harry - stykke for stykke. Hovedpersonen Harry, en neurotisk skønlitterær forfatter, er Woody Allen selv i let forklædning. Harry bruger sit eget liv som materiale for sine bøger, hvilket sjældent gør lykke hos hans familie, tidligere koner og kærester. For eksempel er Lucy, søster til Harrys ekskone Jane, på nippet til at slå ham ihjel, fordi hans alter ego Ken har en affære med konens søster i Harrys nyeste bog.
Det spindelvævstynde hovedplot går ud på, at Harry skal hædres ved det universitet, der for år tilbage smed ham ud. I første omgang kan han ikke få nogen til at ledsage ham derop, men det ender med, at han får umage selskab af den godhjertede luder Cookie, sin gode ven Richard og sin søn.
Filmen klipper mellem den nutidige handling, centrale scener fra Harrys fortid og bidder af hans romaner og noveller, der alle indeholder en del af sandheden om Harry. Denne fragmentering er både et tema og et stilistisk kunstgreb. Det samme kan siges om forholdet mellem virkeligheden og kunsten. Lige som i "Paradisets børn" ("Les Enfants du Paradis") afspejler kunsten i høj grad virkeligheden. Faktisk blandes fiktionen med virkeligheden i Harry - stykke for stykke, hvor Harrys romanpersoner blander sig i Harrys liv.
Harry - stykke for stykke er først og fremmest værd at se på grund af sin forrygende morsomme dialog. Det er den sjoveste Woody Allen-film, jeg har set i lang tid.
Instrueret af:
Manuskript af:
Woody Allen.
Medvirkende:
|
|
|
De 5 nyeste kommentarer til anmeldte film:
|
|
|
|