|
Original titel: Photographing Fairies
Produceret i: England 1997
Længde: 106 min.
Set: på TV 08-12-1998
Anmeldelse læst: 2653 gange
|
|
|
|
|
|
|
|
Photographing Fairies begynder i Schweiz i 1913, hvor den unge gentleman Charles Castle gifter sig med sin udkårne Anne-Marie. Dagen efter omkommer hun under et sneskred, hvilket giver den hengivne Charles dybe ar i sjælen. Under Første Verdenskrig, hvor han fotograferer de afdøde i skyttegravene, ser man hans dødsforagt.
Efter krigen etablerer Charles sig med sin trofaste hjælper Roy som fotograf i London, hvor han blandt andet laver trickfotografier. Derfor kan han også med lethed afsløre falskneri, hvilket han gør til en seance i det teosofiske selskab, hvor et fotografi, der skal forestille alfer, bliver offentliggjort.
Kort efter bliver han opsøgt af en Mrs. Templeton, der viser Charles et foto af sin datter og en alf, men Charles kan kun se den slørede alfeskikkelse som en teknisk fejl. Efter Mrs. Templeton er gået, bemærker Charles, at den lille alfe-skikkelse faktisk er afspejlet i barnets øjne, og med ét er hele hans livssyn vendt på hovedet.
Charles opsøger familien Templeton, for han vil bevise alfernes eksistens ved at fotografere dem. Ved at spise en særlig blomst ved alfernes tilholdssted bliver han suget ind i deres verden, ligesom Mrs. Templeton og hendes børn har prøvet det. Sådan finder Charles ud af, at alferne har forbindelse til det hinsides, og via dem bliver han genforenet med sin elskede i tranceagtige øjeblikke. Men i sin længsel efter sin hustru og fascination af alferne glemmer han, at der også er en virkelighed.
Filmen tager ikke endegyldigt stilling til, om der findes alfer eller ej, så derfor er det ikke til at vide, om man skal have ondt af Charles, fordi han er blevet besat af noget, der ikke findes, eller man skal kunne forstå hans fascination af en verden, som kun få andre mennesker kender til. Man kan vælge at se hans interesse som en flugt fra en virkelighed, han ikke kan se i øjnene.
Photographing Fairies er under alle omstændigheder en meget smuk film.
Instrueret af:
Manuskript af:
Nick Willing og Chris Harrald efter en bog af Steve Szilagyi.
Medvirkende:
|
|
|
De 20 nyeste anmeldelser:
|
|
|
|
De 5 nyeste kommentarer til anmeldte film:
|
|
|
|