Juleoratoriet

Man kan godt fornemme, at Juleoratoriet er en romanfilmatisering, for filmens handling spænder flere generationer, og det virker til tider som om, der ikke rigtigt har været plads til mellemregninger. Personbeskrivelserne kunne jeg for eksempel godt tænke mig mere udbygget, men bortset herfra er Juleoratoriet et spændende drama.
   Ved sin mors død finder dirigenten Victor Udde en række breve stilet til ham selv. Brevene er fra hans ukendte far, Sidner Nordensson, der forsøger at holde kontakt til sønnen gennem brevene, der fortæller om hans liv fra barnsben af til voksen.
   Sidners tidligste barndom er lykkelig, indtil hans livsglade og musikalske mor, Solveig, omkommer ved en tragisk ulykke. Sidners far sælger alt og flytter med sine børn, men han kan ikke glemme sin kone. Faderens kærlighed til sin kone bliver også bestemmende for Sidners skæbne. Selv Victor kan mærke påvirkningen fra sin farmor, hvis store drøm var at synge Bachs juleoratorie. Til allersidst dirigerer Victor værket i den kirke, hvor Solveig lod sin smukke stemme høre. Det er en meget smuk slutning.

Instrueret af:

Kjell-Åke Andersson

Manuskript af:
Kjell-Åke Andersson og Kjell Sundstedt efter Göran Tunströms roman.

Medvirkende:

Peter Haber	Aron Nordensson
Johan Widerberg	Sidner Nordensson
Lena Endre	Solveig Nordensson
Henrik Linnros	Sidner som barn
Josefin Nilsson	?
Fiona Mogridge	Tessa
Per Oscarsson	Fälldin
Tord Peterson	Björk
Viveka Seldahl	Fanny Udde
Tomas von Brömssen	Splendids far