|
Original titel: Switchback
Produceret i: USA 1997
Længde: 121 min.
Set: på video 04-01-1999
Anmeldelse læst: 10608 gange
|
|
|
|
|
|
|
|
Switchback handler om en FBI-agent, Frank LaCrosse, spillet af Dennis Quaid, der utrætteligt prøver at finde den seriemorder, der har kidnappet hans lille søn. Ifølge den 'legesyge' og snedige galning bortførte han sønnen for at gøre spillet mellem de to modstandere mere jævnbyrdigt. Frank LaCrosse har endnu ikke opgivet håbet om at se sin søn igen, så stik imod sine ordrer er han straks på pletten, da seriemorderen har været på spil igen i en stat i Midtvesten. Han hjælper til med opklaringsarbejdet, som bestemt ikke gøres nemmere af, at den lokale sherif er på valg og har en medieliderlig modstander at kæmpe imod, men langsomt udvikler sagen sig.
Parallelt hermed følger filmen den unge fyr Lane Dixon, der har fået kørelejlighed med Bob Goodall. Han er tilsyneladende en flink fyr, men det er han bare ikke alligevel. Det antydes tidligt, at Goodall kan være seriemorderen, men det er svært at tro, da han bliver spillet af Danny Glover, som nok er bedst kendt som den godmodige politimand og familiefar i "Dødbringende våben"-serien. Et andet eksempel på nytænkning i rollebesætningen er Dennis Quaid i en rolle, som er atypisk for ham. Han plejer at spille den larmende type, men her er han sammenbidt og fåmælt som FBI-agenten.
Endnu en film om en seriemorder; det er ikke videre originalt, men Switchback underholder og giver samtidig nogle betydeligt mere nuancerede og menneskelige personskildringer, end man plejer at se i denne genre.
Instrueret af:
Manuskript af:
Jeb Stuart.
Medvirkende:
|
|
|
De 20 populæreste anmeldelser:
|
|
|
|
De 5 nyeste kommentarer til anmeldte film:
|
|
|
|