|
Original titel: Notting Hill
Produceret i: USA, England 1999
Længde: 123 min.
Set: i biografen 19-07-1999
Anmeldelse læst: 12904 gange
|
|
|
|
|
|
|
|
Notting Hill er en sød romantisk komedie med manuskript af Richard Curtis, der også stod bag komediehittet "Four Weddings and a Funeral". Med sin nyeste film prøver Curtis på at gentage successen ved at bruge den samme grundopskrift, for også i Notting Hill mødes en amerikansk verdensdame og en genert, undselig englænder, og sød musik opstår. Oven i købet er Hugh Grant tilbage i rollen som den romantiske (anti-)helt.
I Notting Hill spiller Grant William Thacker, der driver en boghandel med rejselitteratur i Notting Hill-kvateret i London. Hertil kommer formummet bag sorte solbriller den feterede filmstjerne Anna Scott for at købe en bog. Tilfældigvis støder de ind i hinanden igen, men senere bliver møderne mindre tilfældige. Har en helt almindelig mand og en filmstjerne overhovedet nogen chance for at skabe et liv sammen? Det kommer ikke som nogen overraskelse, hvad filmens svar er: et rungende ja.
Notting Hill overlever på sin charme og publikums behov for (klichéfyldte) romantiske komedier. Husker man nærmere efter, er der strengt taget næsten ingen handling, men filmen skjuler det godt, hvilket er noget af en bedrift taget i betragtning af, at filmen varer over 2 timer.
Julia Roberts spiller sig selv. Lighederne mellem virkelighedens filmstjerne og filmens er faktisk uhyggeligt mange - noget som Michael J. Fox slap mindre heldigt fra i "The Hard Way".
Instrueret af:
Manuskript af:
Richard Curtis.
Medvirkende:
|
|
|
De 20 nyeste anmeldelser:
|
|
|
|
De 5 nyeste kommentarer til anmeldte film:
|
|
|
|