Turist ved et tilfælde
The Accidental Tourist
1988 · 121 min.
Anmeldelse
Turist ved et tilfælde er en stilfærdig og sober film med små absurde og komiske øjeblikke midt i den alvorlige historie om en mands sorgarbejde.
Macon Leary er en indelukket, tilsyneladende følelseskold rejsebogsforfatter, hvis kone Sarah forlader ham et år efter deres søns dødsulykke. Hun kan ikke længere leve med, at Macon lever sit liv uanfægtet af den tragedie, der har ramt dem.
Da Macon afleverer sin hund på et hundepensionat, møder han hundetræneren Muriel, der omgående lægger an på ham. Selv om Malcon er både reserveret, ja tilmed afvisende, stopper det ikke Muriel, en sprælsk og lettere excentrisk alenemor, der gradvist får lukket lidt op for Macons tillukkede væsen. Da konen pludselig vil have ham tilbage, er Malcon i syv sind.