The Talented Mr. Ripley
1999 · 139 min.
Anmeldelse
Filmatiseringen af Patricia Highsmiths roman er en blanding af karakterstudie og kriminalhistorie. Hovedpersonen Tom Ripley er en ung mand med en foruroligende personlighed eller rettere en foruroligende mangel på personlighed. Som en kamæleon kan han ændre sig fra minut til andet, og det er en evne, han udnytter til fulde. I modsætning til romanen er selv Toms seksualitet uafklaret i Anthony Minghellas version .
Ved en fest udgiver Tom sig for at være nær ven til værtens søn, Dickie Greenleaf, der er i færd med at bruge fars penge i Italien. Han nægter at komme hjem, så Mr. Greenleaf får den idé, at Tom skal tage til Italien med det formål at overtale sønnen til at vende hjem. Arbejderklassedrengen ser chancen for at klatre op ad den sociale rangstige, så han tager til den pittoreske italienske by, hvor Dickie nyder livet sammen med sin high society kæreste Marge.
Tom fascineres af den charmerende, selvsikre Dickie og hans ekstravagante livsstil, men da Dickie efter et stykke tid mister interessen for Tom, er Tom blevet så afhængig af livet blandt de unge, rige og smukke, at han ikke vil udstødes fra Dickies liv. I desperation slår han Dickie ihjel og stjæler hans identitet, men selv om Tom formår at forvandle sig til Dickie, så venter fortiden alligevel i kulissen, blandt andet i skikkelse af Marge. For at holde masken må Tom gang på gang gå til yderligheder, hvilket inkluderer mord.
Medvirkende og hold
Instruktion
Manuskript
Medvirkende
-
Matt Damon
Tom Ripley
-
Gwyneth Paltrow
Marge Sherwood
- J Jude Law Dickie Greenleaf
- C Cate Blanchett Meredith Logue
- P Philip Seymour Hoffman Freddie Miles
- J Jack Davenport Peter Smith-Kingsley
-
James Rebhorn
Herbert Greenleaf
- S Sergio Rubini Politiassistent Roverini
- P Philip Baker Hall Alvin MacCarron
- C Celia Weston tante Joan
- L Lisa Eichhorn Emily Greenleaf