Dansk

For venskabs skyld

Return to Paradise

1998 · 110 min.

5 ud af 8

Anmeldelse

For venskabs skyld er et i både bogstavelig og overført betydning fængslende og samtidig meget velspillet drama om tre unge amerikanere, Sheriff, Lewis og Tony, der nyder det søde liv i Malaysia med stoffer og piger i lange baner. To år senere bliver Sheriff og Tony opsøgt af en ung advokat Beth, der kan fortælle, at kort efter deres afrejse blev Lewis anholdt og dømt for besiddelse af stoffer, der faktisk tilhørte dem. Han står til dødsstraf, med mindre Sheriff og Tony indviljer i at tage til Malaysia for at dele straffen med ham. Beth garanterer, at der i så fald vil blive tale om 3 års fængsel til hver.

Filmen fokuserer på det moralske dilemma, de to ungersvende pludselig står i. Tony er ved at gøre karrriere og har en fast kæreste, men på trods af at karrieren, pigen og helbredet måske vil ryge sig en tur, føler han sig umiddelbart forpligtet til at være solidarisk med Lewis. Sheriff, hvis liv ikke er misundelsesværdigt, har derimod ikke stor lyst til at ofre sig for sagen, men den utrættelig Beth er ikke sådan at komme af med.

Medvirkende og hold

Instruktion