Dogma

Dogma er en farce, der, som titlen antyder, tager udgangspunkt i de katolske dogmer, eller trosregler om man vil, og så benytter den selvfølgelig lejligheden til at gøre godt og grundigt grin med den katolske tro og verdens religiøse stridigheder.

Hvis man kun kan tage religion og tro alvorligt, er Dogma den rene blasfemi. Tager man lidt lettere på emnet, er Dogma i bedste fald en jævn komedie, der mere kalder på fniset end latteren. Filmens groteske og i visse tilfælde temmelig barske form for humor bed ikke rigtigt på mig. Jeg foretrækker langt instruktøren og manuskriptforfatteren Kevin Smiths tidligere produktioner "Clerks" og "Chasing Amy".

To forviste engle Bartleby og Loki er strandet på jorden, hvor de finder ud af, at de kan vende tilbage til Paradiset, hvis de går ind ad porten til en bestem kirke i New Jersey på et bestemt tidspunkt. Men hvis dette sker, vil Guds skaberværk gå under, så derfor giver Guds budbringer, englen Metatron, kvinden Bethany bud om, at hun er udvalgt til at stoppe de to engle. Ved sin side har hun den trettende apostel Rufus, der er sort, musen Serenpidity, hvis jordiske erhverv er mindre agtværdigt, og endelig det umage par Silent Bob og Jay. Kampen mellem Guds udsendinge og de to engle går ikke stille af, men det gode overvinder det onde til allersidst.