Pige overbord
Overboard
1987 · 112 min.
Anmeldelse
Pige overbord er en fornøjelig komedie om et utåleligt overklasseløg, Joanna Stayton, der falder overbord på sin yacht. Hun overlever, men lider af komplet hukommelsestab. Manererne har hun dog stadigvæk, så måske er det årsagen til, at ægtemanden undlader at identificere hende og sejler væk.
Efter nogen tid dukker håndværkeren og enkemanden Dean Proffitt op og udgiver sig for Joannas mand. Det er ikke fordi han er forgabt i hende. Nej, han har et regnskab, han skal have gjort op med striglen, så meget mod Joannas, nej Annies, vilje bliver hun slæbt med hjem til en faldefærdig og møgbeskidt rønne med fire uvorne unger. Eftersom hun aldrig har rørt en støvsuger endsige bevæget sig ud i et køkken, er det lidt af en opgave, hun kommer på, men hun vokser med opgaven og får efterhånden sat skik på hus, mand og børn.
Dean ville lade spøgen fortsætte i en måned og derpå afslører sandheden, men som Annie langt som udvikler sig fra en forkælet hystade til en dejlig kvinde, er Dean ikke meget for at bryde idyllen. Sandheden skal dog nok komme frem, enten han vil det eller ej.