Dronning Margot
La reine Margot
1994 · 143 min.
Anmeldelse
Dronning Margot er et kulørt historisk drama om stridighederne mellem protestanter og katolikker i Frankrig i sidste halvdel af 1500-tallet. Selv om Kong Charles IX's søster Marguerite de Valois, kaldet Margot, endnu ikke er fyldt tyve, er hun storforbruger af mænd, så meget mod sin vilje indgår hun fornuftsægteskabet med den protestantiske Henri de Navarre.
Under bryllupsfestlighederne på Skt. Bartholomæusnatten i 1572 iværksætter den vege kongens mor, den magtfulde Katarina af Medici, en brutal nedslagtning af alle protestanter, inklusive de fremmødte bryllupsgæster og sønnens betroede rådgiver Coligny, en af de mægtigste mænd i landet. Uden at ville det bliver Margot blandet ind i denne religionskamp, da hun fatter sympati for sin tilfangetagne ægtemand og forfærdes over blodsudgydelserne. I tilgift forelsker hun sig i en ung protestant Joseph de la Mole, som hun redder fra de blodtørstige katolikker.
Dronning Margot er tydeligvis lavet af og for franskmænd, for filmen slynger hæmningsløst om sig med årstal og navne, som man forventes at kende. Allerede under forteksterne risikerer man at blive hægtet af, hvis man ikke holder ørerne stive. Gør man det, venter der en så spændende og visuelt overdådig historie.
Medvirkende og hold
Instruktion
Manuskript
Medvirkende
- I Isabelle Adjani Marguerite de Valois
- D Daniel Auteuil Henri de Navarre
- J Jean-Hugues Anglade Charles IX
- V Vincent Perez Joseph de la Mole
- V Virna Lisi Catherine de Medici
- J Jean-Claude Brialy Coligny
- D Dominique Blanc Henriette de Nevers
- P Pascal Greggory Hertugen af Anjou
- C Claudio Amendola Coconnas
- A Asia Argento Charlotte de Sauve
- B Barbet Schroeder rådgiver